|
|
Cantata BWV 115
Mache dich, mein Geist, bereit
Dansk kommentar [Danish Commentary] |
|
Tid og sted
Toogtyvende søndag efter Trinitatis den 5. november 1724 i Leipzig.
Tekst
Salmen “Mache dich, mein Geist, bereit” af Johann Burchard Freystein (1695). Salmens første og tiende vers er anvendt uændret i kantatens 1. og 6. sats. Man ved ikke hvem der bearbejdede de øvrige otte vers til brug i kantatens 2., 3., 4. og 5. sats.
Besætning
Sopran, alt, tenor, bas, kor (SATB), zink, tværfløjte, obo d’amore, violin I, II, bratsch, piccolocello, continuo
De enkelte satser
1. sats indledes med et energisk oktavspring i de høje strygere violin I, II og bratsch samlet på én stemme. Efter seks takter falder tværfløjten og kort efter obo d’amoren ind. Samtidig fornemmes fremdriften i det dybe fra continuobassen. Det livligt opadstræbende motiv symboliserer den gøren, der manes til i første strofe: ”Gør dig rede, min ånd”. Det synges som cantus firmus af sopranerne forstærket af en enkelt zink. Indledningsmotivets oktavspring høres nu også under sopranmelodien; først basserne, derpå i tenorerne og sidst i alterne, hvorefter korstemmerne understøtter melodien – dels imiterende og dels homofont. I næste strofe ”våg, bønfald og bed” høres på ordet ”bed” (på tysk ”bete”) tydeligt en akkord af en ganske anderledes beskaffenhed end det normale. Her er det en molakkord med tilføjet sekst (c-mol6 inden for en G-dur tonalitet), og den har for os i nyere tid en klang af romantikkens harmonik. I det hele taget kan man i kantater fra efteråret 1724 finde en del eksempler på Bachs dristige brug af harmoniske krydderier. Lyt blot til fremhævelsen af ordet ”dø” (på tysk ”sterben”) med den velkalkuleret formindskede akkord i det paradisiske indledningskor ”Liebster Gott, wenn werd ich sterben?” (BWV 8) til den 24. september. Her i BWV 115 er det dog glædesmotiverne, som dominerer, og at Bach tillagde selve begrebet - at gøre sin sjæl beredt – en særlig betydning, kan man se et eksempel på i 3. sats. Teksten fortsætter: ”Så at disse onde tider/ikke skal komme bag på dig.” Denne gang er det begrebet ”komme bag på” (på tysk ”betrete”) der får en pointering med den ambivalente mol-6-akkord. Forklaringen følger i de næste strofer: ”For det er/Satans kneb/over alle fromme…”. Nu tager en vis person ved strygerne, som her skal spille barriolage - en bueteknik, hvor én bestemt tone, ofte på en åben streng, gentages mellem skiftende toner. Her tjener teknikken som illustration af ”Satans kneb”, og er der ikke netop noget violindjævelsk og Paganinisk over den her teknik, som man også kan høre fra soloviolinen i tredje sats af Bachs Brandenburgkoncert nr. 4? Overfor det samlede strygerkorps’ sataniske lydniveau må tværfløjten og obo d’amoren stå sammen i en stringent og stålsat version af satsens begyndelsesmotiv. Man kan høre det som de frommes fælles forsøg på at modstå Satans kneb i de forførende strygerbarriolager. Den sidste tekstbid forklarer os, hvad Satans kneb består i: ”at komme med fristelser”. Tolv takters instrumentalt efterspil afslutter indledningssatsen.
2. sats er en langsom siciliano i 3/8 for alt, strygere, obo d’amore og continuo. En meget krævende arie for altsolisten, der gennem ti minutter får et realitetstjek af stemmens eventuelle svagheder i levering af lange fraser. ”Ak, dvaske sjæl, hva’ beha’r, sover du stadigvæk?”, kan man modernisere solistens første strofe, for det er, på trods af en rolig, søvndyssende fremadskriden i musikken, en bebrejdende tone, vi skal fornemme i arien, hvor næste tekstbid opfordrer: ”Vågn dog op!” Man skal ikke være gået i mange buer uden om Jehovas vidner for at vide, at det netop er den opvækkelse, deres ene tidsskrift maner os til. På Bachs tid vidste menigheden udmærket godt, hvad det var for et salmevers der blev parafraseret og iscenesat i passende musikalske former. Andet vers fra Johann Burchard Freysteins salme har oprindelig følgende ordlyd: ”Men vågn først ret op/fra syndens søvn/for efter den følger/en langvarig straf/thi nøden/ følges af døden/og vil uforberedt/finde dig i synden.” Rent bortset fra, at det er en meditativt smuk arie at lytte til, kan man også forestille sig anerkendende nik fra dem, der første gang hørte hvordan kantor Bach havde givet Freysteins løftede pegefinger fra salmeteksten en anden og blidere drejning. I continuobassen ligger et orgelpunkt på grundtonen E som illustration af åndens dybe søvn. Men netop som de gode folk på kirkebænkene slumrer til de smukke klange fra alt, obo d’amore, strygere og continuo, opvækkes de af da capo ariens B-stykke, hvor orkestergrupper skiftes til at udføre hurtigt nedadgående og opadgående figurer, mens alten synger ord gendigtet fra Freysteins originale salmetekst: ”Pludselig kan straffen vække dig/og er du ikke rede/vil du møde den evige død mens du sover.” Oven på den omgang er det vist godt, at ariens rolige A-stykke spilles da capo.
3. sats er et recitativ for bas og continuo. Rent tekstligt har den ukendte bearbejder skullet passe vers tre, fire og fem fra originalsalmen ind i recitativet, der af den grund er stramt uden store musikalske udsving. Få sekunder inde i recitativet kommer denne passage: ”han sender dig et nådens lys/og ønsker for disse gaver/som han så rigeligt lover dig/at åndens øjne er åbne…”. Denne passage ser den tyske kirkemusiker og Bach-forsker Ludwig Prautzsch afspejlet i den måde Bachs unge nodeskriver Johann Andreas Kuhnau (f. 1703, dødsåret ukendt) udsmykkede ordet ”Geist” (tysk for ”ånd”) i titelbladet til det originale partitur: |
|
|
|
Kuhnau har her indarbejdet et helt monogram med Bachs initialer J S B i ordet ”Geist” som vist ovenfor.
4. sats er en arie for sopran og continuo med obligate stemmer udført af tværfløjte og piccolocello. Valget af sopransolist sammen med tværfløjten og den sprøde, lyse håndholdte cello er et klangskønt alternativ til den måde Bach havde anvendt de andre instrumenter i det forholdsvis lille orkester – obo d’amore og strygere – til altarien lige inden. Som sangerkollegaen i 2. sats bliver også sopransolisten prøvet i evnen til at bære de lange høje toner smukt. Tekstligt har digteren taget de første strofer direkte fra originalsalmen: ”Bed dertil også/lige når du vågner!” Arien har ikke noget kontrasterende hurtigt afsnit som i 2. sats, men giver lytteren henved ti minutters uforstyrret meditativ eftertænksomhed, mens teksten fortsætter: ”Bed i din store skyld/din dommer om hans overbærenhed/hvis han skal befri dig fra synden/og gøre dig ren!” Arien skal om muligt fremføres endnu langsommere end 2. sats. Man kommer til at tænke på den tekst, som Sjostakovitj skrev som instruktion til de musikere, der skulle spille hans sidste strygekvartet (nr. 15) så langsomt som måtte være muligt for dem uden at gå helt i stå: ”Spil første sats så fluer dør i flugten...”
I 5. sats’ recitativ har tenoren og continuoet fået en endnu mere presset dagsorden end bassen i 3. sats. To vers fra Freysteins originalsalme skal eksekveres lidt over et halvt minut. En særlig markering får den sidste tekstdel om Guds søn, der vil give os mod og styrke og komme os til undsætning. Her er begrebet ”komme” (i den tyske tekst bruges ordet ”treten”) tildelt en fin melisme med små forsiringer og en trille.
6. sats er det afsluttende koralvers, hvor zinken får en mulighed for at blæse med på sopranstemmen, der også støttes af både tværfløjte, obo d’amore og violin I. Alterne følges af violin II, tenorer af bratsch, og continuogruppen tager udgangspunkt i bassernes stemme. Selv om piccolocelloen kun fik en selvstændig stemme i 4. sats’ sopranarie, er det ikke usædvanligt at se dette spøjse strygeinstrument spille med på de andre satser også. Teksten i det sidste vers, der synges uændret, lyder: ”Lad os derfor allen tid/våge, bede og bønfalde/thi frygten, nøden og faren/kommer stadig nærmere/for den tid/er ikke fjern/hvor Gud skal dømme os/og lægge verden øde.” Den melodi, salmen synges på, er en verdslig melodi, som også kendes fra den lutheranske hymne ”Straf mich nicht in deinem Zorn” (på dansk: ”Straf mig ikke i din vrede”).
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die Kantaten pp. 680-684, John Eliot Gardiner: Music in castle of heaven planche 16, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician p. 276 |
| |
|
Author: Lars Brix Nielsen (2018-2020)
Koncertføreren "Johann Sebastian Bachs kantater og passioner" | Introduktion (Dansk) + Introduction (English) |
|
|
