|
Tid og sted
Fjerde søndag efter helligtrekonger den 30. januar 1735 i Leipzig.
Tekst
To vers fra en salme fra 1524 af Martin Luther (1. og 5. sats), ukendt tekstforfatter (2., 3. og 4. sats)
Besætning
Sopran, tenor, bas, kor (SATB), horn, obo I, II, violin I, II, bratsch, continuo
De enkelte satser
1. sats er kantatens indledning for kor, hvor hver stemme følges af henholdsvis violin I på sopran, violin II på alt, bratsch på tenor og continuogruppe stort set med bas. Hertil føjes en gruppe med de to oboer og horn, der udfører en cantus firmusstemme med den originale melodi fra Martin Luthers salme fra 1524. Albert Schweitzer har skrevet om satsen, at den er fugeret ”på Pachelbelsk vis” og at ”dette stykke må regnes blandt Bachs sværeste vokalkompositioner, men ved en god udførelse bliver det kunstneriske arbejde, der er indlejret i satsen, ikke nødvendigvis bevidst for tilhøreren; den ånd af fredfyldt forklarelse, som tonerne fortæller om, vil ganske opsluge ham.” Teksten er af Martin Luther og den findes i en dansk oversættelse i salmen der har samme titel som dette vers: ”Var Gud ej med os denne stund/må Israel bekende/var Gud ej med os denne stund/forgik vi i elende/thi vi er kun en lille flok/men fjendens hob er talrig nok/som os opsluge ville.” Bladrer man nu et par sider tilbage, vil man opdage, at temaet fjendernes trussel i denne korte koralbaserede kantate fra slutningen af januar 1735 er det samme som i sidste kantate af det store ”Juleoratorium” – værket Bach havde førsteopført få uger inden denne kantate.
2. sats er en arie for sopran, horn strygere og continuo. Hornisten instrueres i at spille med kraft og som en trompet, men stemmen er tiltænkt det horn, der også spillede i 1. sats. Orkestret og hornet skildrer tumulten i verden, der overfaldes af fjendernes flok, mens sangeren videregivet modstanden mod fjendernes tyranni: ”Vores styrke kaldes svag/kan ej modstå vores fjender/stod Vorherre ej os bi/ ville deres tyranni/føre til at livet ender.” At der er håb, røbes af sopranens lange koloraturer på ordet ”livet” (på tysk ”Leben”) – livet har udstrækning trods fjendernes trusler, og det trompetagtige horn blæser til modstand. Fra juleoratoriekantaten ”Fallt mit Danken, fallt mit Loben” (BWV 248 IV) og mange tidligere kantater med horn véd vi, at hornet medvirker, når talen er om Guds nådes trone. Denne salme var der i Leipzig var en gammel tradition for at synge på denne søndag i kirkeåret, og salmen handler overordnet om Guds nåde og hvad der ville ske hvis han ikke var med os i denne tid.
3. sats er et recitativ for tenor og continuogruppe med en dramatisk understregende stemme til cello. Der er for moderne øren et næsten stumfilmsagtigt lydspor i cellostemmen til hver gang tenoren har sunget en linje om at hvis ikke Gud var med os ville livet for længst være udslukt. Tidligere eksempler på denne brug af continuocello kan findes i 4. sats fra "Christen, ätzet diesen Tag" (BWV 63), 3. sats i "Tritt auf die Glaubensbahn" (BWV 152), 7. sats i "Herz und Mund und Tat und Leben" (BWV 147), 2. sats i "Du Friedefürst, Herr Jesu Christ" (BWV 116), 1. sats i "Tue Rechnung! Donnerwort" (BWV 168, og scener omkring Jesu død i 33. sats af "Passio Secundum Joannem" (BWV 245) og 63. sats i ”Passio Domini nostri J.C. secundum Evangelistam Matthaeum” (BWV 244).
4. sats er en arie for bas, continuo og to oboer. Guds kraftfulde beskyttelse illustreres her i en kantet og taktfast kvartetsats, der indledes instrumentalt af først obo I og continuogruppe. Derpå tilføjes obo II og sidste bassolisten med teksten ”Gud, ved din stærke beskyttelse/er vi af de fjender fri/selv når de som vilde bølger/truende os modstand gi’/står din stærke hånd os bi.”
5. sats er kantatens afsluttende koralvers for kor og orkester. Sopranen støttes af horn, obo I, II og violin I. Alten følges af violin II, tenoren af bratsch, og continuogruppen tager udgangspunkt i bas. Teksten findes i den danske oversættelse fra 1529 af Luthers salme: ”Men lovet være du vor Gud/
du hjælper os af fare/vor bange sjæl du leder ud/som liden fugl af snare/ja, snaren brister, vi er fri/
thi Herrens navn os stander bi/han skabte jord og himmel.”
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die Kantaten pp. 254-256, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician p. 280, John Eliot Gardiner: Tekst i bookletten til cd’en Soli Deo Gloria 115 p. 14, Albert Schweitzer: J. S. Bach pp. 699-700 |
