|
Tid og sted
Muligvis sexagesima søndag den 19. februar 1713 i Weimar. Kantaten blev også spillet den 13. februar 1724 i Leipzig
Tekstforfattere
Erdmann Neumeister (1671-1756), salmevers af Lazarus Spengler (1524)
Besætning
Sopran, tenor, bas, kor (SATB), bratsch I, II, III, IV, fagot, cello, continuo. Ved opførelsen i Leipzig i 1724 medvirkede desuden blokfløjte I og II, og det er ofte denne version, man hører spillet i vor tid.
De enkelte satser
1. sats er en instrumental sinfonia for cello, fagot, continuo og fire bratscher, der alle har hver sin stemme. Som lytter bemærker man den mørke klang, som yderligere forstærkes gennem det indledende faldende regnmotiv, der flere gange gennem satsen vender tilbage. Bratschen var et instrument Bach holdt meget af og også ofte trakterede selv. Man forstår Bachs kærlighed til bratschens vibrerende mystiske klang, som i denne sats bruges til et vemodigt tonevæv.
2. sats er et recitativ for bas akkompagneret af continuo med fagotforstærkning. Teksten er fra Esajas' Bog kap. 55 vers 10-11; Guds ord er som regnen og sneen der falder og derved væder den, befrugter den og får den til at spire. Basstemmen pointerer, at gloserne "falder" og "jorden" ligger dybt, men befrugtning af jorden vises gennem et hurtigt nedadgående løb.
3. sats udgør en væsentlig del af kantaten. Den begynder med et tenorrecitativ harmonisk understøttet af fire bratscher og continuo. Senere stemmer sopranen i med bønnen "Måtte du give din ånd og kraft med dit ord", hvorpå hele koret og orkestret stemmer i på "Herre, hør vor bøn!". Herefter reciterer bassen om djævelen, hvis hensigt er at frarøve mennesket Guds ord. Glosen "frarøve" (på tysk ”berauben”) synges på sekstendedelsnoder fulgt af de fire bratscher. Herpå følger endnu en bøn fra sopranen: "Måtte Satan blive trådt under fode" og resten af ensemblet stemmer i på "Herre, hør vor bøn!". Tenoren næste indsats er som taget ud af en opera, for han udbryder nu et "Ak!" på et højt G, mens bratscherne akkompagnerer med en formindsket dramatisk akkord. Tenoren fortsætter: "Mange benægter ord og tro og falder af træet som rådden frugt". Lidt senere sætter sopranen ind med følgende svada "Og måtte vi være faderligt beskyttet mod tyrkernes og pavernes grusomme mord, bespottelser, raseri og vrede!" Også den omgang tilslutter koret sig i "Herre, hør vor bøn!". Herefter reciterer bassen om hvordan nogle kun kerer sig om deres mave, men glemmer sjælen, mens også ussel mammon besætter mangt et hjerte. Der har ordet ingen magt og de vender sig bort fra himlen. Sopranen beder sidst om, at alle de, der tager fejl og er blevet vildledt, må blive bragt tilbage. Koret og orkestret tilslutter sig på "Herre, hør vor bøn!"
4. sats er en sopranarie med akkompagnement af bratschkvartet og continuo. Solisten her vakler ikke i troen, for teksten lyder "Guds ord er min sjæls skat". Satsen er en køn afklaret forsikring om at alt nok skal gå. Bratscherne underbygger budskabet, for hvor de i 1. sats sitrede uroligt hver for sig, har de her forenet sig på samme fredsommeligt rolige stemme.
5. sats er et salmevers af Lazarus Spengler "Jeg beder, O Herre, af hjertens grund", hvor korets stemmer i vanlig koralstil er forstærket af orkestret; bratsch I og II med sopraner, bratsch III med alter, bratsch IV med tenorer, fagot med basser og dertil continuogruppe.
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die kantaten pp. 270, John Eliot Gardiner: Music in the castle of heaven p. 436, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician pp. 133, 160, 163 |
