|
Tid og sted
Fjerde søndag efter Trinitatis den 14. juli 1715 i Weimar. Kantaten blev desuden opført den 20. juni 1723 i Leipzig.
Tekstforfattere
Salomon Franck (1659-1725), salmevers af Johann Agricola (ca. 1530)
Besætning
Sopran, alt, tenor, bas, kor (SATB), obo, fagot, violin I, II, bratsch, continuo. Ved Leipzig-opførelsen i 1723 medvirkede også en trompet, der spillede salmemelodien ”Jeg råber til dig Jesus Krist” i 4. sats.
De enkelte satser
1. sats byder på en usædvanlig begyndelse på kantaten, idet det er en duet-arie med tilføjet koral. Den sættes an af continuogruppen i en let dansende rytme, hvor de betonede taktslag udsmykkes med en trille. Udsmykningen bæres videre af sopranen, der fra sin høje begyndelsestone synger teksten "Evig kærligheds barmhjertige ven, opvæk og bevæg mit hjerte ved dig!". Tenoren gentager samme melodi og når oboisten slænger skalmejen for munden et par takter senere, antager man naturligt, at det er for at gentage den melodi, som cello, sopran og tenor har præsenteret. I stedet spiller oboen salmen "Jeg råber til dig, Jesus Krist" hvorved der knyttes der bånd mellem 1. sats og den afsluttende koral i 6. sats.
2. sats er et længere recitativ for alt, strygere og continuo, som har karakter af en arioso. Teksten lyder: "I hjerter, som forvandler jer til sten og klippe, smelt hen og bliv bløde! Overvej det, frelseren lærer jer; vis, udøv barmhjertighed!" Opfordringen "smelt hen" (på tysk "zerfliesst") synges i en lang, sød melisme som overtrækschokolade over blød nougat. Teksten fortsætter: "Opbyg dér en kapital, som Gud engang vil tilbagebetale med høj rente". Bemærk at ordet "dér" (på tysk "dort") ligger højt; det er en kapital opbygget i Himmeriget. Endelig citerer alten Lukas-evangeliets kap. 6 vers 38 "For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med." Her udfører altsangeren lange melismer på ordet måle (på tysk "messen").
3. sats lader alten blive i centrum i en smuk arie, hvor det blomstrende tema først lyder fra obo og førsteviolin til ukompliceret akkompagnement fra de øvrige strygere og continuo. "Bestræb dig, sjæl, i denne tid, på rigeligt at strø ud, hvis høsten skal glæde dig i den rige evighed, hvor den som såede godhed, fornøjet går til neget." Også her er aktiviteten at "strø ud" ikke en, der er overstået med hverken et enkelt kast med sædekornene eller med enkelt én tone; alten synger fine lange melismer på den tyske glose "auszerstreuen".
4. sats er et basrecitativ, der egentlig påbegynder en lang række formaninger fra sangeren med den patriarkalsk dybe stemme: "Egenkærligheden smigrer sig selv! Bestræb dig på at trække bjælken ud; så kan du ulejlige dig med splinterne i dine næstes øjne!" Dette bastante billede er fra Lukas-evangeliet kap. 6 vers 41-42: "Hvorfor ser du splinten i din broders øje, mens du ikke lægger mærke til bjælken i dit eget øje? Hvorledes kan du sige til din broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje!, når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders."
5. sats har med fire takters forspil og simple harmonik en viseagtig enkelhed. Temaet i continuobassen, som udtrykkeligt foreskriver deltagelse af en fagot, har et satirisk præg, og man har umiddelbart lidt svært ved at tage den person, der introduceres på denne klovneagtige facon, helt alvorligt. Bedre bliver det ikke, når bassen siger sin første replik to gange: "Det er den kristne kunst, det er den kristne kunst", og skolemesteragtigt fortsætter: "at skelne mellem Gud og sig selv, at brænde af sand kærlighed, ikke at dømme fejlagtigt, ej andre skikke at fornægte, den næste ej forglemme, måle med korrekte enheder; det gi'r hos Gud og mennesker gunst, det er den kristne kunst!".
6. sats er en koralsats for alle fire korstemmer og orkester. Førsteviolinerne spiller en diskantstemme, der for det meste ligger over tonerne fra de øvrige. Melodi og teksten er det første vers af Johann Agricolas salme "Ich ruf zu dir, Herr Jesu Christ" (på dansk "Jeg råber til dig, Jesus Krist").
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die kantaten pp. 467-470, John Eliot Gardiner: Music in the castle of heaven p. 185, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician pp. 162-166 |
