|
Tid og sted
Helligtrekongersdag den 6. januar 1724 i Leipzig.
Tekstforfattere
Esajas' Bog kap. 60 vers 6, salmevers fra "Puer natus est in Bethlehem" (1545), salmevers af Paul Gerhardt (1647), ukendt
Besætning
Tenor, bas, kor (SATB), horn I, II, blokfløjte I, II, obo da caccia I, II, fagot, violin I, II, bratsch, continuo
De enkelte satser
1. satsens indledning er for firestemmigt kor og et orkester, som udover strygere og continuo, kombinerer så eksotiske instrumenter som to horn, to blokfløjter og to oboer da caccia. Særligt på grund af de sidstnævnte instrumenter kan der være grund til visuelt at foretrække opførelser med barokinstrumenter, fordi obo da caccia'en med sin buede krop og lydstykket af metal har et nærorientalt udseende, som rammer lige ind i vores forestillinger om de musikinstrumenter, man ville forvente at finde i en karavane i år 0. Også klangen er bjergtagende anderledes end i nogen anden kantate. Hornene sørger for det majestætiske, mens oboer da caccia farver midterlejet og blokfløjterne tilføjer kant i det høje register. At Bach rent melodisk er kommet ganske tæt på slutsatsen fra sin næsten ti år gamle kantate til palmesøndag "Himmelskönig, sei willkommen" (BWV 182), glemmer man når karavanen sættes i bevægelse af horn, fløjter og dybe skalmejer. Efter et kort forspil sætter koret ind kanonisk forskudt med tekst fra en profeti i Esajas' Bog kapitel 60 vers 6: "Fra Saba kommer de alle sammen, de bærer guld og røgelse; de forkynder Herrens pris". I oldtiden var Saba et rige i det sydlige Arabien med omtrent samme afgrænsning som vore dages Yemen. Hverken i Det Gamle Testamente eller i barokmusikken er denne sats den eneste gang, at nogen kommer dragende fra Saba. I Første Kongebog kapitel 10 besøger den unavngivne dronning af Saba Kong Salomon. Dét menageri brugte George Frederick Handel i 1749 som "Symfony" i begyndelsen af tredje akt af hans store oratorium "Solomon". Handels kvikke version af historien "hun kom til Jerusalem med et meget stort følge, kameler, der bar balsamstoffer, guld i store mængder og ædelsten" kendes også som selvstændigt barokhit med titlen "Arrival of the queen of Sheba". At turen fra Saba til Bethlehem er lang kan høres i korets melismer på ordet "kommer" (på tysk "kommen"). Den rejse begynder halvandet minut inde i satsen, først udført af basser, derpå tenorer, siden alter og endelig af sopranerne. Hvor Handel i "Arrival of the queen of Sheba" valgte dronningens elegante entrée som fixpunkt, mærker man hos Bach karavanens træge procession, som mellem to og fire minutter inde i satsen både byder på strabadser og træghed med at komme ud af stedet. Først da hornene signalerer at flokken nærmer sig vejs ende breder lettelsen sig. Koret gentager samlet "Fra Saba kommer de alle sammen" fulgt af motiver, der forplanter sig fra horn via til oboer da caccia til strygere. Til sidst samles hele ensemblet på teksten: "og kundgør Herrens pris" udført unisont ud over fem oktaver. Så standser karavanen.
2. sats er et salmevers, der svarer til det kendte vers fra "Et barn er født i Bethlehem": "Og Østens vise ofred' der/ofred' der/guld, røgelse og myrra skær/halleluja/halleluja!". Koret følges af blokfløjter, oboer da caccia og continuo, men ikke af horn og strygere. Hymnen synges på den gamle melodi, der formentlig stammer fra 1300-tallet. Fra den tid cirkulerede hymnen "Puer natus est in Bethlehem" både med latinsk og tysk tekst. Versets latinske tekst lyder "Reges de Saba veniunt, aurum, thus, myrrham offerunt. Alleluia. Alleluia". Den tyske er: "Die Kön'ge aus Saba kamen dar. Gold, Weihrauch, Myrrhen bracchten sie dar, Halleluia. Halleluia!"
3. sats er et recitativ for bas og continuo. Af de kun to sangsolister, der medvirker i kantaten, har bassen fået recitaitivet i 3. sats og en arie i 4. sats. Derefter kommer en tenor med recitativ i 5. sats og arie i 6. sats. Det er ikke kun fordelingen af recitativer og arier mellem de to herrer, der er milimeterretfærdig; også deres taletid, eller syngetid, er ligeligt fordelt sådan at de har fået cirka fire et halvt minut hver. Teksten her i bassens recitativ handler om Esajas' profeti, der blev virkelighed, da de tre vise mænd kom til Jesus' krybbe og hvordan vi alle med de vise mænd som forbilleder, i overført betydning må give vores hjerte i offergave til frelseren i stalden i Bethlehem. Recitativet er noget af en ønskedrøm for enhver bassanger med dets klare deklamation, fine tonegange og sangbare melodier som i en god lied.
4. sats er en arie for bas, continuo og to obligate oboer da caccia. Disse obligate stemmer er endnu en grund til at foretrække denne kantate i en version for instrumenter fra baroktiden, fordi de tre vise mænd fra Østerland bedst illustreres med de orientalt klingende og fremmeartet udseende dybe oboer med deres messinglydstykker. Ariens tekst knytter dog an til slutningen af recitativet, hvor det netop var vore hjerter, vi skulle give til frelseren: "Guld fra Ofir er for slet. Væk! Væk, med forfængelige gaver!" Det tema, der høres i begyndelsen af satsen, er sejlivet, for det høre gentagne gange i oboer da caccia, i continuo og i bassens strofer. Pointen om, at Ofirs guld ikke er den rette gave for de troende, slås fast flere gange. I et konstrasterende midterstykke høres en anden vinkling, og teksten fortsættes med "som I bryder fra jordens skød". At netop minedriften ligger langt nede, fornemmes på ordet "bryder" (på tysk "brecht"), som må synges på dybe toner. Derimod kommer melodien helt op i det høje leje på tilføjelsen: "Jesus vil have hjertet", men de to oboer da caccia insisterer modvilligt på at fortsætte med det tema, de begyndte satsen med, hvorved der opstår en særlig kommenterende effekt. Bassen har sunget "Jesus vil have hjertet", mens de obligate stemmer i parantes stadig hvisker "Guld fra Ofir er for slet". Først da sangeren har gentaget "Jesus vil have hjertet", og tilføjet "giv det, o kristne skare, til Jesus i det nye år", ændrer de to oboer da caccia temaer. Temaet "Guld fra Ofir er for slet" rumler stadig nede i continuobassen, og det er samme sejlivede tema, som får lov at afslutte ariens instrumentale efterspil.
5. sats er et recitativ for tenor og continuo. Sangeren beder Jesus om ikke at forsmå hjertets gaver fordi der heri både rummes troens guld, røgelsens opadstigende bøn og tålmodighedens myrrha. Desuden beder tenoren Jesus om at give sig til den troende, som da får himlens rigdom. Musikalsk gør recitativet ikke det store væsen af sig, men
6. sats byder på et festfyrværki af eksotiske klange med hele orkestret i sving i en skøn tredelt sats. I endnu højere grad end i indlendingskoret benytter Bach alle farverne på paletten: Strygere, continuo, horn, blokfløjter og oboer da caccia, både gruppevis i duet og i forskellige kombinationer af spørgsmål og svar fra en gruppe til en anden. Særlig elegante er de arabisk farvede moltakter i slutningen af den 32 takter lange indledning. Tenorens lidenskabelige sang "Tag mig til dig som din egen, tag mit hjerte som gave" kunne være en elskovsarie i en opera, men er naturligvis et udtryk for kristenhedens frydefulde glæde over Jesu fødsel: "Alt, alt, hvad jeg er, hvad jeg siger, gør og tænker, skal alene, min frelser, blive viet til din tjeneste." Da capo ariens A-stykke giver ikke sangeren store tekniske udfordringer. De findes i B-stykkets omfattende melismer i gentagelsen af teksten "Alt, alt, hvad jeg er". Efter B-stykket spilles orkestrets 32 takter lange indledning med de afsluttende eksotiske moltakter da capo. Hovedmelodien har en del til fælles med den engelske folkesang "Lavender's Blue". Den er brugt i "Askepot" og kan ifølge internetregistranten af folkemelodier Bruce Olson ses tilbage i 1600-tallet.
7. sats er det afsluttende salmevers på en fransk-nederlandsk melodi fra ca. 1540 med tiende vers fra en salme af Paul Gerhardt. På dansk kender vi den fra salmen "Min Gud befaler jeg min vej". Diskret spiller de mange blæsere, som lod sig høre i 1. og 6. sats med på korets stemmer. I gendtigtninger af Carsten Hauch og Frederik Hammerich fra midten af 1800-taller teksten ændret i forhold til originalen, men den danske salmes vers fem rammer ganske udmærket, hvad verset handler om: "Nu vel, min Gud/så lægger jeg/mit liv i dine hænder/du har beredet mig min vej/du bedst min vandring kender/så tag mig i din stærke favn/jeg vil dig lydig være/jeg ved det vorder mig til gavn/og dig til pris og ære."
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die kantaten pp. 206-209, John Eliot Gardiner: Music in the castle of heaven p. 328, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician pp. 264, 265, 270, 272 |
