|
BWV 113: Herr Jesu Christ, du höchstes Gut |
BWV 113: O Jesus Krist, min dyre skatt |
| |
12. søndag i treenighetstiden |
| |
|
|
1. Koral: Herr Jesu Christ, du höchstes Gut |
O Jesus Krist, min dyre skatt |
|
Herr Jesu Christ, du höchstes Gut,
du Brunnquell aller Gnaden,
sieh doch, wie ich in meinem Mut
mit Schmerzen bin beladen
und in mir hab der Pfeile viel,
die im Gewissen ohne Ziel
mich armen Sünder drücken. |
O Jesus Krist, min dyre skatt,
du nådens klare kilde,
se dog hvor sorgen tar meg fatt,
se hvor jeg lider ille,
og mange piler rammer lett
min sårbare samvittighet
og trykker meg til jorden. |
| |
|
|
2. Koral alt: Erbarm dich mein |
2. Koral alt: Ha medynk med min tunge bør |
|
Erbarm dich mein in solcher Last,
nimm sie aus meinem Herzen,
dieweil du sie gebüsset hast
am Holz mit Todesschmerzen,
auf dass ich nicht für grossem Weh
in meinen Sünden untergeh,
noch ewiglich verzage. |
Ha medynk med min tunge bør
og ta den fra mitt hjerte,
du har jo sonet for den før
på kors med død og smerte,
så jeg ei skal i all min ve
få ende i fortapelse
og evig gå til grunne. |
| |
|
|
3. Arie bass: Führwahr, wenn mir das kömmet ein |
3. Arie bass: |
|
Führwahr, wenn mir das kömmet ein,
dass ich nicht recht vor Gott gewandelt
und täglich wider ihn misshandelt,
so quält mich Zittern,
Furcht und Pein.
Ich weiss, dass mir das Herz zerbräche,
wenn mir dein Wort nicht Trost verspräche. |
For visst, når dette for meg står
at jeg ei rett for Gud har vandret,
og daglig ondt imot ham handlet,
så pines jeg av skjelving, av
Frykt og sår.
Jeg vet at hjertet mitt vil briste,
om trøsten din jeg skulle miste. |
| |
|
|
4. Resitativ og koral bass: Jedoch dein heilsam Wort |
4. Resitativ og koral bass: |
|
Jedoch dein heilsam Wort, das macht
mit seinem süssen Singen,
dass meine Brust,
der vormals lauter Angst bewusst,
sich wieder kräftig kann erquicken.
Das jammervolle Herz
empfindet nun nach tränenreichem Schmerz
den hellen Schein von Jesu Gnadenblicken;
sein Wort hat mir so vielen Trost gebracht,
dass mir das Herze wieder lacht,
als wenn’s beginnt zu springen.
Wie wohl ist meiner Seelen!
Das nagende Gewissen
kann mich nicht länger quälen,
dieweil Gott alle Gnad verheisst,
hiernächst die Gläubigen und Frommen
mit Himmelsmanna speist,
wenn wir nur mit zerknirschtem Geist
zu unserm Jesu kommen. |
Ditt gode ord dog virker så
med sine lyse strenger
at jeg for visst
som før kun angst og frykt har visst,
igjen kan styrkes og forfriskes.
Mitt jammerfulle sinn
opplever etter tårevåte kinn
det klare skinn fra Jesu milde øyne;
hans gode ord har latt meg trøsten se
så hjertet mitt igjen kan le
som om det nesten sprenger.
Hvor fant vel sjelen lykke!
Samvittighetens smerte
kan ikke lenger trykke,
for Gud har alle nåde vist,
og så, de troende og fromme
med manna selv bespist
når vi kun med vår synd og brist
til Jesu favn vil komme. |
| |
|
|
5. Arie tenor: Jesus nimmt die Sünder an |
5. Arie tenor: |
|
Jesus nimmt die Sünder an:
süsses Wort voll Trost und Leben!
Er schenkt die wahre Seelenruh
und rufet jedem tröstlich zu:
dein Sünd ist dir vergeben! |
Jesus han er syndervenn:
herlig ord med trøst for livet!
Han skjenker meg min sjelefred
og trøster alle kjærlig med:
Din synd er deg tilgivet! |
| |
|
|
6. Resitativ tenor: Der Heiland nimmt die Sünder |
6. Resitativ tenor: |
|
Der Heiland nimmt die Sünder an:
wie lieblich klingt das Wort in meinen Ohren!
Er ruft: kommt her zu mir,
die ihr mühselig und beladen,
kommt her zum Brunnquell aller Gnaden,
ich hab euch mir zu Freunden auserkoren!
Auf dieses Wort will ich zu dir
wie der bussfert’ge Zöllner treten
und mit bemüt’gem Geist:
Gott sei mir gnädig,! beten.
Ach, tröste meinen blöden Mut
und mache mich durch dein vergossnes Blut
von allen Sünden rein,
so werd ich auch wie David und Manasse,
wenn ich dabei
dich stets in Lieb und Treu
mit meinem Glaubensarm umfasse,
hinfort ein Kind des Himmels sein. |
Min Frelser han er syndervenn:
hvor herlig klinger det i mine ører!
Han sa: kom hit til meg
med deres sorg og deres byrde,
finn hvile hos den gode hyrde,
til mine venner har jeg dere kåret.
På dette ord vil jeg til deg
som botferdig toller trede
og med betynget ånd:
Gud, vær meg nådig! bede.
Akk Herre, trøst mitt bange mot
og gjør meg med ditt dyre soningsblod
fra synden ren og fri,
så vil jeg òg som David og Manasse
når bare jeg
med kjærlighet så fast
med troens armer deg omfavner,
til sist en himmelborger bli. |
| |
|
|
7. Duett sopran alt: Ach Herr, mein Gott |
7. Duett sopran alt: |
|
Ach Herr, mein Gott, vergib mir’s doch,
wormit ich deinen Zorn erreget,
zerbrich das schwere Sündenjoch,
das mir der Satan auferleget,
dass sich mein Herz zufriedengebe
und dir zum Preis und Ruhm hinfort
nach deinem Wort
in kindlichem Gehorsam lebe. |
Å Herre Gud, forlat meg dog
det som har vakt din stor harme,
bryt ned det tunge syndens åk
som Satan har lagt på meg, arme,
så hjertet kan i fred seg heve
og deg til lov og pris på jord
etter ditt ord
i barnlig lydighet få leve. |
| |
|
|
8. Koral: Stärk mich mit deinem Freudengeist |
8. Koral: |
|
Stärk mich mit deinem Freudengeist,
heil mich mit deinen Wunden,
wasch mich mit deinem Todesschweiss
in meiner letzen Stunden;
und nimm mich einst, wenn dir’s gefällt,
in wahrem Glauben von der Welt"
zu deinen Auserwählten! |
Med gledens Ånd meg styrk og led,
leg meg med dine vunder,
rens meg med dødens bitre sved
når siste time stunder;
og ta meg når du finner best
fra verdens strid til himlens fest
hos deg og de utvalgte! |
| |
|
| |
Norsk tekst: Ragnar Grøm 1999/2001 |
|
Contributed by Alf van der Hagen, Oslo, Norway (September 2017) |
